KonkurrenceCamp 2024

Vi er gået helt sommerferie-camp amok i H2Odense - og derfor har vi valgt at afholde en NY TYPE CAMP i år - nemlig KonkurrenceCamp uge 30

 

Beskrivelse

KonkurrenceCamp er for børn og unge mellem 10-15 år, der gerne vil på en sommerlejr hvor fokus er på svømning på et højere teknisk plan, og som læner sig op ad, hvordan dygtige konkurrencesvømmere landet over træner. Campen vil bære præg af at deltagerne får mulighed for at øve sig i alle svømmestilarter samt teknikken i vandet, men den vil også være proppet med sjove lege og holdaktiviteter, både på land og i vand. 


På campen vil I møde svømmetrænere der, fra god erfaring med egen svømmepraksis eller trænergerning, kan udvikle og udfordre jer i vandet på jeres tekniske kompetencer. Men som også glæder sig til at lege ude i solen med jer når I er på land, og nyde en hjemmebragt frokost i samlet flok efter en aktiv dag. 

 

De glæder sig til at møde jer - og til at have en smaddergod uge sammen med jer! 

Hvem henvender KonkurrenceCampen sig til?

Campen er både for aktive konkurrencesvømmere og for børn og unge, der ikke har erfaring med konkurrencesvømning.
Vi byder derfor velkommen til både helt udefrakommende svømmere, der ikke er tilknyttet en svømmeklub samt deltagere både fra vores egen svømmeklub og andre svømmeklubber. 

 

Krav for deltagelse
For at børnene får mest ud af og kan følge med i den tekniske træning i vandet, er det et krav, at alle deltagere som minimum kan svømme en 100 meter medley (fly, ryg, bryst og crawl) og ellers er trygge og glade for at være i vandet.  

 

Derudover skal man være mellem 10-15 år for at deltage. 

 

Praktisk information

Hvornår
KonkurrenceCampen afholdes i uge 30 og afvikles fra kl. 09-15 mandag til fredag (d. 22-26 juli).
Hertil kan tilkøbes pasning/ekstra legetid med venner og trænere på morgen- og eftermiddagspasning mellem kl. 08-09 og kl. 15-16 alle dage. 

 

Pris
At deltage på KonkurrenceCamp koster 1.200 kr for en uge.
Hertil kan tilkøbes morgen- og eftermiddagspasning for 150 kr pr. pasning/pr uge. 

 

Hvor

Campen afholdes i Vollsmose svømmehal: Risingsvej 120 B, 5240 Odense NØ

 

Tilmelding

✍ Tilmeld dig her til KonkurrenceCamp

 

Spørgsmål

Hvis I har nogle spørgsmål, skriv endelig til aquacamp@h2odense.dk