Ingen klub, uden frivillige! Læs mere om foreningens udvalg herunder
I H2Odense er vores udvalg med til at sikre en effektiv og struktureret håndtering af klubbens forskellige opgaver. Vores udvalg består typisk af bestyrelsesmedlemmer samt forældre til svømmere, og de mødes efter behov.
Konkurrenceudvalget består af mindst én repræsentant fra bestyrelsen, cheftræner, trænere, svømmere samt frivillige forældre med svømmere i konkurrenceafdelingen. Udvalget har tilknytning til flere underudvalg. Det daglige arbejde med drift af konkurrenceafdelingen varetages af cheftræneren.
Læs mere om Konkurrenceudvalget her.
Udvalget kan kontaktes på: @h2odense.dk
Stævneudvalget i Swim Team Odense sikrer, at klubbens stævner bliver planlagt og afviklet professionelt. Udvalget står bag alt det praktiske arbejde og sørger for, at både små interne stævner og store mesterskaber forløber gnidningsfrit. Udvalget er også ansvarlig for at fordele de forældre der har meldt sig som officials og/eller holdleder. Udvalget består af 3-4 medlemmer, primært forældre eller tidligere svømmere.
Læs mere om Stævneudvalget her.
Udvalget kan kontaktes på: koordinator@h2odense.dk
Er du klar til at skabe sjove og fællesskabsskabende aktiviteter for hele foreningen i STO? Aktivitetsudvalget arrangerer events og aktiviteter, der styrker sammenholdet og skaber glæde blandt alle medlemmer. Fra hyggelige fællesarrangementer til store events – vi sørger for, at der altid er noget at se frem til!
Udvalget består af 3-4 medlemmer, primært forældre eller tidligere svømmere.
Læs mere om Aktivitetsudvalget her.
Udvalget kan kontaktes på: gh@h2odense.dk
Sponsorudvalget finder sponsorer til klubben som en samlet enhed og specifikt til konkurrenceafdelingen. Udvalget står for arrangering og afholdelse af det årlige sponsorstævne, samt anden indtægtsgivende aktiviteter, herunder frivilligt arbejde til eventer og koncerter. Udvalget består af 3-4 medlemmer, primært forældre eller tidligere svømmere.
Læs mere om Sponsorudvalget her.
Udvalget kan kontaktes på: sponsor@h2odense.dk
PR-udvalget arbejder med at formidle informationer både internt og eksternt i klubben. Dette omhandler aktiviteter, nyheder, informationsdeling på tværs af klubben afdelinger og dækker både alm. presse, hjemmeside og sociale medier. Udvalget består af mindst én repræsentant fra bestyrelsen, samt 3-4 frivillige forældre.
Læs mere om PR-udvalget her.
Udvalget kan kontaktes på: @h2odense.dk
Er du interesseret i at deltage i et af vores udvalg? Du kan kontakte de respektive udvalg via deres e-mails eller skrive til formanden på formand@h2odense.dk.