STO Junior- og Senior

STO Junior- og Senior – Træning for eliten

STO Junior- og Senior-holdet er Swim Team Odenses 2. hold, der samler nogle af landets bedste junior- og seniorsvømmere. Her er svømning ikke blot en sport, men en livsstil, hvor træning og målrettet udvikling er i centrum. På STO Junior- og senior holdet lægges der vægt på, at svømmerne "træner for at træne" og udvider deres træningsbevidsthed samt deres forståelse for egne præstationer og mål. Holdet fungerer som et springbræt til STO Elite og henvender sig til svømmere, der ønsker at tage deres træning og konkurrence til højeste niveau. 
 

Træningsstruktur og Indhold 

Svømmerne på STO Junior- og Senior-holdet har mulighed for at træne op til 9 gange om ugen, herunder:  
- Vandtræning: Fokus på specialisering i stilartsgrupper, ofte i samarbejde med STO Elite.  
- Dryland og udstrækning: 2 ugentlige sessioner for at styrke mobilitet og forebygge skader.  Vi anbefaler også, at man bruger 15 minutter før hvert vandpas på opvarmning/udstrækning.
- Styrketræning: 3 ugentlige sessioner til at bygge den fysiske kapacitet, der kræves i elitesvømning.  

Træningen er tilpasset svømmernes individuelle behov og mål, der fastlægges i samarbejde med klubbens cheftræner ved sæsonens start. Der er løbende opfølgning for at sikre kontinuerlig udvikling.  
 

Formål og Værdier

På STO Junior- og Senior-holdet træner svømmerne for at konkurrere. Formålet er at forberede dem til en hverdag som atlet med balance mellem sport og uddannelse (dual career). Give svømmerne de bedste rammer for at udvikle sig til dygtige juniorsvømmere. Holdet fokuserer på:  
- Teknikforbedring og specialisering i de fire stilarter.  
- Lære at prioritere så dagligdagen hænger sammen
- Målrettet udvikling, hvor svømmerne lærer at tage ansvar for egen træning og sætte personlige mål.  
- Socialt sammenhold, som styrker motivationen og holdånden.  
 

Stævner og Aktiviteter

Svømmernes primære stævner er DM junior-Kortbane, DM junior-Langbane, Vest junior/senior kortbane og langbane. For de bedste svømmere er internationale mesterskaber et mål. Holdet deltager også i invitationsstævner og udvalgte cup-stævner.  
Der afholdes træningslejre i både efterårs- og vinterferien. Minimum én lejr foregår i udlandet og varer 10-14 dage, mens der også tilbydes lokale alternativer i Odense.  
 

Dagligdagen som Svømmer

Holdet består hovedsageligt af juniorsvømmere, men kan suppleres af årgangssvømmere med passende niveau. Hverdagen på STO Junior- og Senior-holdet kræver dedikation. Svømmerne forventes at prioritere træning højt og arbejde selvstændigt med deres udvikling. Det indebærer:  
- Deltagelse i 7-9 træningspas ugentligt, alt efter den enkeltes svømmers behov og parathed.

- Aktiv deltagelse i planlagte stævner, ferietræning og træningslejre.  
- Fokus på målrettet træning og sportslig fremgang gennem hele sæsonen.
- Modenhed og evner til at formulere egne mål, samt evaluering af egne præstationer. 
- Er motiveret til at indgå i det sociale fællesskab både i og udenfor svømmehallen. 

Svømmeren ved at det kræver hårdt arbejde og mange timer i bassinet for at blive bedre. Målet er at forberede svømmerne til at rykke op på STO Elite, hvor de kan fortsætte deres udvikling som seniorsvømmere.  
 

Forældre på STO Junior- og Senior

Som forældre på STO Junior- og senior er man allerede godt inde i Swim Team Odense kultur og ved hvad det kræver ift. stævner, udvalg og aktiviteter. Vi forventer at man stadigvæk er aktivt engageret i klubben, og er med til at understøtte klubbens aktiviteter. Det er afgørende for, at vores svømmere kan deltage i stævner.

Forældre spiller en vigtig støttende rolle i svømmerens rejse. Samarbejde med træner og svømmer er essentielt for at skabe en hverdag, hvor træning, uddannelse og fritid balanceres. Det forventes, at forældre hjælper med at planlægge ferie og aktiviteter, så de passer ind i stævnekalenderen. Forældrene opfordres til at støtte svømmerens selvstændighed og lade dialogen om den sportslige udvikling foregå mellem træner og svømmer.

Det er derfor vigtigt at det er et samarbejde imellem svømmer, træner og forældre man indgår i. Her er kommunikation nøglen til et godt samarbejde.
 

Når Svømmerne Stopper

Det sker, som alle andre sportsgrene, at en svømmer stopper. Som udøver på højt niveau er det også en afsked med en hverdag, som har fyldt rigtig meget. Klubben lægger vægt på en positiv overgang, når en svømmer vælger at stoppe. Dette kan ske gennem samtaler med cheftræneren eller tilbud om at fortsætte som træner eller underviser i klubben. Målet er, at svømmerne får en god oplevelse og et solidt afsæt til næste kapitel i deres liv.  
 

Forventninger til Svømmerne

- Fremmøde til 7-9 ugentlige træningspas.  
- Aktiv deltagelse i planlagte stævner og aktiviteter.  
- Arbejde selvstændigt med mål og evaluering af egne præstationer.  
- Være med til at løfte træningsindsatsen for hele holdet.
- Bærer Swim Team Odense officielle sportsbeklædning til stævner, som Swim Team Odense tilbyder via webshoppen. 
- Bidrage til det sociale fællesskab og være et forbillede for klubbens yngre svømmere.  
- Prioritere svømning højt i dagligdagen, sammen med uddannelse.  

Ved at opfylde disse forventninger kan svømmerne opnå en solid udvikling, både sportsligt og personligt, og styrke deres vej mod STO Elite eller andre sportslige mål.
 

Kontakt: 

Er du interesseret i STO Junior- og Senior-holdet, eller ønsker du at høre mere, kan du kontakte cheftræner Rune Busch Jensen på cheftræner@h2odense.dk. Bemærk, at optagelse på holdet sker efter aftale og holdet er kun åbent for tilmelding for nuværende svømmere på holdet. 

Med STO Junior- og Senior som fundament får svømmerne de bedste forudsætninger for at udvikle sig som både atleter og mennesker – altid med fokus på at kombinere svømning på højt niveau med en meningsfuld hverdag. Svømning er på STO Junior- og senior niveau er at betragte som en livsstil.