Læs hvordan du bliver en af vores helte og se, hvilke opgaver din forening har brug for hjælp til
|
H2Odense er en idrætsforening, for børn, unge og voksne, som bygger på frivillig arbejdskraft. Og kort sagt; Uden frivillige, ingen forening! Vi ved godt, at det kan være svært at sætte tid af til det frivillige foreningsliv – og hvis man har tid; hvor går man så hen? Vi drømmer om at samle et korps af forælder-helte, som vil stå på en mail-liste over frivillige, der kan klare en lille opgave en gang imellem. Der er altså ikke tale om, at du binder dig til en fast opgave – men du forpligter dig til at række hånden op en gang imellem, når foreningen har brug for hjælp. ADVARSEL! At sige ja til at være forælder-helt, kan være vejen til at blive en del af et sjovt fællesskab fuld af glade svømmere! |
|
Og tænker du nu “Jamen, jeg er ikke forælder” - så bare rolig, vi har brug for alle slags helte! Også bedsteforælder-helte, studenter-helte, sabbatårs-helte, voksensvømmer-helte, tante-helte, korkplade-helte, landkrabbe-helte, vandhunde-helte...