Generalforsamling 2025

18-03-2025

 

Indkaldelse til generalforsamling 

Torsdag d. 10.april kl. 19.00 på Stadionvej 50, mødelokale K

Jf. Vedtægterne § 6 indkaldes der hermed til generalforsamling med følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent og referent, samt stemmetællere.

2. Fremlæggelse af bestyrelsens beretning.

3. Forelæggelse og godkendelse af revideret årsregnskab.

4. Forelæggelse af budget for det kommende år til orientering.

5. Behandling af indkomne forslag.

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer*

7. Valg af suppleanter til bestyrelsen*

8. Valg af interne revisorer*

9. Eventuelt.

Forslag der ønskes behandles skal være formanden i hænde senest onsdag d. 26.marts 2025 kl. 23.59 på formand@h2odense.dk 

Alle indkomne forslag, herunder regnskab, samt endelig dagsorden annonceres på foreningens hjemmeside senest onsdag d. 2.april 2025 kl. 23.59 

Vedtægter kan findes på https://h2odense.dk/page/generalforsamling--aarsregnskab 

Stemmeberettigede og valgbare til foreningens bestyrelse er hvert fremmødt aktivt medlem over 18 år, der har været medlem af foreningen de foregående tre måneder. For et medlem under 25 år, der har været medlem i de foregående tre måneder op til generalforsamlingen, kan stemmeret og valgbarhed varetages af en fremmødt forælder eller værge, mod forvisning af gyldig fuldmagt.

Bestyrelses- og udvalgsmedlemmer søges! 

Brænder du for glade svømmere og foreningsliv? Vil du løfte en afgørende rolle i en stor svømmeklub? Så er det dig, vi mangler, som frivillig i H2Odenses bestyrelse eller udvalg

Hvad er H2Odense? 
H2Odense er en svømmeklub med over 1800 medlemmer. Vores kerneopgave er at undervise glade børn, unge og voksne i svømning, og udvikle vores konkurrenceafdeling.  

Klubbens daglige ledelse varetages af bestyrelsen, som ansætter administrative medarbejdere og trænere. Bestyrelsesarbejdet er som udgangspunkt ulønnet og frivilligt. 

Bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling, som i 2025, afholdes torsdag den 10. april kl. 19. Udvalg nedsættes og optager medlemmer løbende. Bestyrelsen opfordrer alle medlemmer, uanset baggrund, til at stille op og være med til at skabe og vedligeholde en god klub.   

Dig som frivillig?
Vi lykkes som forening, når vi har gå-på-mod og lyst til at gå ind i det frivillige klubarbejde med en ambition om at finde fælles fodslag gennem dialog. Fælles for vores nuværende frivillige er, at vi påtager os ansvaret, er mødestabile og melder klart ud, hvad vi kan og ikke kan påtage os af frivillige arbejdsopgaver. 
Der kræves ingen særlig uddannelsesmæssig baggrund for at sidde i bestyrelse eller udvalg. Til gengæld får du erfaring med foreningsarbejde både på et praktisk og strategisk plan i en større klub, og du er med til at skabe rammerne for børn, unge og voksne, både i bredden og eliten. 

Har du spørgsmål? 
Kontakt Asger hvis du har spørgsmål, på formand@h2odense.dk