Hvordan manglende adgang til vand påvirker børn, forældre, trænere – og fremtidens foreningsliv i Odense
Odense er en af de kommuner i Danmark, hvor flest børn starter til svømning. Efterspørgslen vokser år for år – og i Svømmeklubben H2Odense mærker vi det tydeligt. Næsten 300 børn og unge står lige nu på venteliste til svømmeskolen. Ikke fordi klubben mangler trænere. Ikke fordi interessen er faldende.
Men fordi der mangler vandtid.
Det mest markante – og det, der undrer mange forældre – er, at mens svømmeklubben får afslag med begrundelsen ”offentlig åbningstid”, så fyldes store dele af bassinerne i disse tidsrum af privat svømmeundervisning. Det fremgår tydeligt af SvømDanmarks artikel “Privat undervisning fylder i bassinet, mens hundredvis af børn står på venteliste i H2Odense”.
Denne artikel dykker ned i problematikken:
Hvorfor må private undervise i bassinet, når foreningen får nej?
Hvad betyder det for børn og familier i Odense?
Hvad viser undersøgelser og nationale data?
Og vigtigst: Hvad skal der til for at skabe lige vilkår for foreningslivet?
Det her handler ikke kun om baner, skemaer og åbningstider.
Det handler om børns sikkerhed, trivsel, læring og mulighed for at blive en del af et stærkt foreningsfællesskab.
I løbet af få år er ventelisterne i Svømmeklubben H2Odense eksploderet. I dag er tallet tæt på 300 børn og unge – et af de højeste niveauer i klubbens historie.
Efterspørgslen handler ikke kun om sport.
Det handler om:
sikkerhed i vand
sociale fællesskaber
motorisk udvikling
trivsel
foreningskultur
Forældre ønsker svømning, fordi det er en af de mest grundlæggende færdigheder et barn kan lære. Derfor er det ekstra frustrerende, når adgang begrænses af forhold, der ligger uden for foreningens kontrol.
Bestyrelsesformand i H2Odense Trine Sandberg udtrykker det klart i SvømDanmarks artikel:
”Kunne vi bare få et par ekstra timer i en af Odenses svømmehaller, kunne vi reducere ventelisten betydeligt og inkludere endnu flere i vores forening.”
SvømDanmarks artikel beskriver, hvordan privat undervisning i Bolbro Svømmehal i odense optager store dele af bassinet i den periode, der officielt betegnes som offentlig åbningstid.
Det rejser to åbenlyse spørgsmål:
Hvordan kan privat undervisning optage flere baner i en periode, hvor Odense kommunen siger, at der ikke må være foreningstræning?
Hvorfor gælder begrænsningerne kun for foreningerne – ikke for private aktører?
Ifølge artiklen kan aftalen endda være med til at holde besøgstal kunstigt højt, hvilket kan påvirke kommunens vurdering af efterspørgsel og prioritering.
Formand for SvømDanmark, Pia Johansen, siger det uden omsvøb:
”Sådanne tilbud jagter profit og indtjening, mens svømmeklubber tager ansvar. Når foreningerne slet ikke får mulighed for at vise børnefamilierne, hvad foreningslivet står for, bliver det en umulig opgave.”
SvømDanmark kalder situationen:
konkurrenceforvridende
skadelig for foreningslivet
en risiko for, at økonomiske modeller kommer til at gå forud for fællesskab, sikkerhed og folkesundhed
I SvømDanmarks landsdækkende rundspørge:
142 af 297 klubber oplever kommunale eller offentlige tilbud, der direkte konkurrerer med foreningssvømning.
35% oplever, at deres lokale svømmehal udbyder svømmetilbud parallelt med foreningens.
Ofte sker det, når:
en hal renoveres
kommunen forsøger at skabe nye indtægtskilder
haller drives med fokus på kommercielle muligheder
Resultatet er typisk det samme:
mindre vandtid til foreningerne
ugunstige sene tider for børn
færre hold
voksende ventelister
Formand for SvømDanmark, Pia Johansen peger på det, mange forældre instinktivt mærker:
”Kommunale tilbud jagter indtjening, svømmeklubber tager ansvar.”
TrygFonden og Dansk Svømmeunion anslår, at op mod 40% af danske skolebørn ikke har tilstrækkelige svømmefærdigheder i 4.–5. klasse.
Det er en konsekvens af:
øget urbanisering
mindre tid i svømmehaller
lange ventelister
presset hal-kapacitet
Når børn ikke får en plads på et hold, kan det få reelle sikkerhedsmæssige konsekvenser – i en nation med over 7.300 km kystlinje og stærk vandkultur.
Forskning fra Griffith University viser, at børn der går til svømning:
har bedre balance
har stærkere core-stabilitet
lærer rytme og timing tidligere
udvikler finmotorik hurtigere
Mange lærere beskriver, at børn der går til svømning, ofte har bedre koncentrationsevne i skolen.
Rapporter fra DIF og Idrættens Analyseinstitut viser, at børn i foreningsidræt:
har stærkere sociale fællesskaber
oplever mindre stress
får bedre selvværd
udvikler varige relationer
Svømning er altså både en sikkerhedsfærdighed og et socialt ankerpunkt.
For mange familier bliver ventelisten en lang, frustrerende ventetid, der påvirker:
hverdagslogistik
børns motivation
muligheden for at skabe en aktiv fritid
Forældre fortæller ofte:
”Vi står klar med svømmetøj og entusiasme – men vi venter og venter.”
Nogle børn når at fylde 7–8 år, før de får en plads.
For andre ender det med, at man vælger en helt anden sport.
For en del stopper ønsket om svømning, før det overhovedet er begyndt.
Svømmeklubben H2Odense har:
uddannede trænere
hjælpetrænere
udviklede undervisningsplaner
stærke uddannelsesforløb
moderne pædagogik i svømmeskolen
Klubben kan relativt hurtigt opskalere:
+3-4 babyhold
+12–15 børnehold
+3–4 voksenhold
Det eneste der mangler: Vandtid
Med to timer mere i ugen kunne vi reducere ventelisten markant.
Med fire timer kunne vi næsten halvere den.
Det kræver ingen millioninvesteringer – blot en omprioritering af tider, der allerede findes.
Vil du forstå vores pædagogik, værdier og måden vi arbejder med børn på gennem hele svømmeskolen?
👉 Læs om vores mission og vision her!
Odenses svømmehaller er kommunale.
De er skabt for borgerne.
For børn, der skal lære at svømme.
For familier, der vil dyrke idræt.
For et levende foreningsliv.
Når private aktører får lov til at fylde bassinerne i den tid, hvor foreningerne ikke må komme ind, er der noget grundlæggende galt.
Som SvømDanmarks direktør Allan Nyhus siger:
”Det er vigtigt, at kommunerne husker, hvem der løfter opgaven med at gøre børn og unge trygge i og omkring vand.”
Foreningerne er fundamentet, ikke konkurrenten.
En gennemskuelig og fair fordeling af vandtid
En evaluering af brugen af offentlig åbningstid
Dialog mellem kommune, haller og foreninger
Mulighed for pilotprojekter, hvor man tester nye modeller
Bedre sammenhæng mellem efterspørgsel og kapacitetsfordeling
Vi tror på, at løsningen findes – og at den kan skabe flere aktive borgere, højere sikkerhed og stærkere fællesskaber.
Odense er en stærk idrætsby.
Vi har traditionen, kulturen og ressourcerne til at give børn og unge adgang til tryg, kvalificeret svømmeundervisning.
Vi har trænere, frivillige, redskaber og uddannelse.
Vi har børn der vil i vandet.
Vi har forældre der bakker op.
Vi mangler kun én ting:
Vandtid nok til, at alle kan være med.
Vil du forstå, hvordan svømmeskolen er bygget op – og hvad dit barn møder, når der endelig åbnes en plads?
👉 Læs mere om Svømmeskolen i H2Odense her!
Vil du dykke dybere ned i, hvordan kommunale og offentlige svømmetilbud påvirker foreningerne – og hvorfor SvømDanmark kalder udviklingen konkurrenceforvridende?
👉 Læs mere i hele artiklen her!
